På Vidar Skolen arrangerer vi fester og markerer på denne måde årets gang gennem hele skoletiden.
Festerne skaber sammenhængskraft for skolens elever, forældre og lærere og giver mulighed for at mødes i et fællesskab flere gange om året.
Nogle fester er kun for elever og lærere, mens andre er for alle, der har tilknytning til Vidar Skolen.
Vi holder fast i gamle traditionelle fester som høstfest, fastelavn og sommerfest, og vi skaber selv nye fester med udgangspunkt i
Rudolf Steiners impuls til uddannelsen for børn og unge.
Det er fester som Michaelsfest, adventsspiral og julespil. Vi er altid sammen om at skabe en fest – det giver os et fællesskab i skolen.