Praktisk
Mad
Madordning fire dage om ugen.
Mandag er turdag, og alle har madpakker og drikkedunk med.
Det pædagogiske personale skiftes til at lave mad tirsdag til fredag. Her serveres vegetarisk mad, som er fremstillet af biodynamiske og økologiske råvarer
Madordningen er forældrevedtaget og udgør pr. 1/8-2025 kr. 375 kr. pr. mdr. i 11 måneder/pr. år.
Formiddagshaps består af rugbrødsklapsammen med smør og en gulerod.
Eftermiddagshaps består af æble og knækbrød med smør.
Forældrebetaling
Fra 1. april 2024 er prisen 3.052 kr. pr. måned i 11 måneder (juli er betalingsfri). Betalingen af skolepenge bedes tilmeldt til betalingsservice for at undgå et administrationsgebyr på kr. 150,-
Søskenderabat
Der kan søges fripladstilskud hos kommunen. Søskenderabat udløses automatisk fra kommunen.
Deltidsplads
I børnehaven Regnbuen er det ikke muligt at få en deltidsplads.
Forældremøder / konsultation
Der afholdes tre forældremøder om året. En gang om året inviteres forældrene til 30 min. konsultation.
Man er naturligvis altid velkommen til at bede om en samtale.
Organisation
Børnehaven drives af Vidar Skolen, og er normeret til 30 børn i alderen fra 2 år og 9 måneder til 6 år. Vidar Skolens bestyrelse er ansvarlig for børnehaven Regnbuen. Lederen af Regnbuen er ansvarlig for den daglige drift af børnehaven, og lederen står samtidig til ansvar over for Vidar Skolen, som ejer børnehaven.
Børnehaven har sin egen forældrebestyrelse, som bl.a. er tovholdere på arbejdslørdage.
Påklædning
I Børnehaven har børnene brug for praktisk tøj som de kan lege og bevæge sig i.
På barnets garderobeplads skal være:
I kurven – 2 sæt hele skriftetøj. Mere hvis dit barn lige har sluppet bleen eller er meget glad for at lege med vand. Varm striktrøje.
Tøjet skal passe i størrelse og til årstiden og være i naturmaterialer bomuld, uld og silke
I posen -Hue og vanter, solhat (sommer)
I den røde lomme – hjemmesko
På knagen – Overtøj som passer til årstiden, termotøj og regntøj. Vandtæt flyverdragt (vinter)
Altid praktisk fodtøj. Der er vådt om morgenen i børnehaven og vi går tit på tur i mose
Arbejdslørdage
Arbejdslørdage er 2 gange om året, en med og en uden børn.
Mobil
Forældrene må ikke tale i mobil i børnehaven, når børnene er tilstede.
Sygdom
Ved sygdom skal børnehaven have besked inden kl. 08.30.
Hvis barnet har haft en smitsom sygdom og har været behandlet med medicin, må det først komme i børnehave, når det ikke længere viser symptomer på sygdommen og i øvrigt har det godt.
Tavshedspligt
Personale og forældrebestyrelse har tavshedspligt. Tavshedspligten fortsætter, selvom man ikke længere er tilknyttet Regnbuen.
Støtteforening
Det er muligt allerede i børnehaven at blive medlem af støtteforeningen, der er en forening under Vidar Skolen. Foreningen driver bl.a. julebasaren og overskud herfra ligesom indbetalingerne fra medlemmer giver foreningen mulighed for at støtte særlige indsatsområder. Et medlemskab koster 200 kr. om året.