Skolens samlede evalueringsmetode
Vidar Skolen har en lang tradition og en veludviklet praksis for evaluering af undervisningen og af elevernes udbytte af undervisningen. Der sker evaluering på mange forskellige møder i løbet af skoleåret:
- Vidnesbyrd
- Forældremøder
- Konsultationer og hjemmebesøg
- Ugentlige lærermøder
- Månedsfester
- Udstillinger og sceneoptræden ved årstidsfester mm.
- Periodehæfter
- Prøver
Vidnesbyrd
Siden skolens start er eleverne blevet evalueret med skriftlige udtalelser, såkaldte vidnesbyrd. Der gives vidnesbyrd i 2., 4., 6., 9., og 12. klasse (2. HF).
I de mindste klasser henvender det mundtlige vidnesbyrd sig primært til forældrene, der derefter kan bruge dette som udgangspunkt for en samtale med barnet.
6. klasses vidnesbyrd er skrevet direkte til eleven, og fra 9. klasse er vidnesbyrdene skrevet til både forældre og elev. Hvis en elev ønsker at forlade skolen efter 9. eller 10. klasse, kan vidnesbyrdet tages med i det videre skoleforløb.
Med afsæt i steinerskolens læreplan samt viden om menneskets udvikling beskriver læreren elevens indsats og progression i de enkelte fag. En sådan bevidsthed hos læreren giver en naturlig differentiering af vidnesbyrdene.
Månedsfester, udstillinger og optræden til årstidsfester
I løbet af skoleåret bliver resultaterne af undervisningen vist frem for skolen, forældrene og for offentligheden.
Dette giver alle der ser forestillingerne mulighed for at evaluere det sete i forhold til skolens undervisningsplaner.
Lærerne evaluerer dels individuelt og dels på lærermøderne og i udvalg de forskellige opvisninger og udstillinger.
Til månedsfesterne viser klasserne på skift, hvad de har arbejdet med i undervisningen. Det kan omfatte alle fag lige fra skuespil, eurytmi og musik til dansk, matematik og sprog.
Der arrangeres løbende foyreudstillinger, hvor det især er resultaterne af hovedfagsundervisningen, kunstundervisningen og håndværksundervisningen, der evalueres.
To gange årligt er der store offentlige udstillinger, hvor elevarbejder fra alle fagområder udstilles og evalueres.
Disse dage er der ligeledes sceneoptræden med eurytmi, sang og musik og skuespil.
Forældremøder, konsultationer og hjemmebesøg
Det er væsentligt for skolen at have en god kontakt til forældrene. Denne skabes blandt andet igennem tre årlige forældremøder. På møderne behandles emner, der er fælles for hele klassen, mens anliggender der vedrører enkelte elever tages i et andet forum.
Lærerne giver et billede af det alderstrin, som klassen befinder sig på ud fra menneskekundskaben og barnets normale udviklingsvej. Der fortælles om de enkelte fag og perioder og om fælleskab og trivsel. Ofte vil én eller flere af klassens faglærere være tilstede og bidrage til at beskrive klassen.
Der er skolehjemsamtaler i både de små og store klasser. Her gives der mulighed for at gå ind på det enkelte barns situation. Elevens faglige indsats og standpunkt samt trivsel og eventuelle udfordringer bliver diskuteret. Ved behov kan der aftales yderligere møder mellem elev, forældre og relevante lærere.
Prøver
Lærerkollegiet arbejder løbende med at udvikle og videreudvikle prøver og tests af eleverne. Dette sker fra og med mellemskoletrinnet og helt frem til afslutningen af overskolen og finder som regel sted ved afslutningen af en hovedfagsperiode. Disse prøver er rent interne og giver et billede af elevens standpunkt og udbytte af undervisningen. De er således en medvirkende faktor ved lærerens skrivning af vidnesbyrd.
I fag som dansk, fremmedsprog og matematik kan læreren vælge at give eleverne en af folkeskolernes alderssvarende prøver og kan dermed også sammenligne klassens standpunkt med del- og slutmålene, som de er beskrevet i folkeskolens “fælles mål”.
Vidnesbyrdet eller elev-evalueringen sker på baggrund af den konkrete undervisning i de forskellige fag og undervisningens indhold. Da store dele af undervisningen foregår som periodeundervisning over tre til fem uger, lægges der fra skolens side vægt på, at eleven får tilbagemelding om undervisningsforløbet hurtigst muligt efter periodens afslutning. Der skrives således små “vidnesbyrd” til eleven året igennem, hvilket giver eleverne mulighed for løbende at tage henvisninger, opfordringer og erfaringer til sig. Ved skoleårets afslutning samles disse, og sammen med udtalelserne fra fagtimerne, bevægelsesfagene, håndværks- og kunstundervisningen samt pensumbeskrivelserne for de enkelte fag danner de grundlaget for vidnesbyrdet. En præcis og fyldestgørende pensumangivelse er især vigtig for eksternt brug af vidnesbyrdet. Internt stilles der visse krav til vidnesbyrdets indhold:
- Indstilling til faget – bl.a. evalueres elevens engagement og koncentration, evne til begejstring, undren og nysgerrighed samt hukommelse og fantasi.
- Elevens evne til at bearbejde det faglige – balance mellem at være reproducerende og skabende. Tydelig forskel mellem at være nøgternt refererende og selvstændigt bedømmende. Den æstetiske arbejdsproces og udførelse. Orden, skrift og tegninger/illustrationer.
- Kunnen og standpunkt i faget.
- Et billede af elevens samlede “almene” og faglige udvikling. – Hvor skal der fremover sættes ind? Hvad har eleven udviklet af iboende evner og anlæg? Hvad bør enten anspores, bestræbes eller kræves? Er eleven udholdende, trofast, ansvarlig og pligtopfyldende?
- Social indstilling i det daglige arbejde – Hvad og hvordan har eleven givet noget til fællesskabet i klassen? Kan eleven arbejde sammen med andre i f.eks. gruppearbejde?
- Fravær
Periodehæfter
Til hver fagperiode, der er af tre til fem ugers varighed, fremstiller eleverne enten et periodehæfte eller noget tilsvarende, der i tekster og tegninger dokumenterer det pensum, der er gennemgået i perioden. Efter endt periode får læreren hæftet til gennemlæsning og kort tid efter får eleverne deres hæfter tilbage med lærerens skriftlige eller mundtlige kommentarer til arbejdet.
På denne vis evaluerer læreren kontinuerligt eleverne og deres arbejde og samler på samme tid informationer til vidnesbyrd-skrivningen.
Ugentlige lærermøder
På torsdags-konferencerne sker der en løbende evaluering på flere forskellige niveauer. Dels evalueres eleverne, og dels evalueres lærernes undervisning.
På lærermøderne evalueres de enkelte klasser i forhold til faglighed og trivsel, både for den enkelte elev og for klassen som helhed.
Lærernes undervisning evalueres bl.a. ved, at lærerne på skift underviser deres kolleger i det, de underviser klasserne i.