10. klasse og hf
Vidar Skolens ungdomsuddannelse består af 10. klasse og HF. Dvs. at du både får et anerkendt HF-forløb og en bred vifte af fag i kunst, musik og håndværk. Du får derfor arbejdet med mange sider af dig selv, og arbejdsformerne afveksler i hverdagen og over året. En del af skoletiden foregår i skolens værksteder, og man har musik og sang på tværs af klasserne. Skolen vægter i sin struktur og sine forløb at skabe gode sociale fællesskaber, bl.a. ved at eleverne oplever sig selv og kammeraterne i mange forskellige situationer og stillet over for mange forskellige opgaver.
Skolen har ikke eksamen og kan derfor frit tilrettelægge sin undervisning, så der er plads til fordybelse i emner som vi synes er vigtige, og som giver dig et stærkt fundament at bygge dit liv på – vi har travlt, men undgår stress.
Opgaver, fremlæggelser og skriftlige prøver danner grundlag for skolens evaluering af din arbejdsindsats og dine resultater og skal sikre at du når de kompetencemål og det niveau, som giver gode adgangsmuligheder til de videregående uddannelser. Med dig får du et afgangsvidnesbyrd som giver adgang til at søge ind på videregående uddannelser via kvote 2. Det kan du læse mere om på steinerskolerne.dk.
Vidar Skolens egne elever går i ungdomsuddannelsen fra 10. klasse, men vi modtager elever udefra frem til begyndelsen af 11. klasse. Der er gode erfaringer med at integrere elever der ikke tidligere har gået i en Steinerskole.
Læs om HF på Vidar Skolen i Gymnasieskolen: